”Helmut Newton: The Bad and the Beautiful” er en dokumentar om en af 1900-tallets vigtigste fotografer. Det er et fascinerende dyk ned i kunstnerens værker og arbejdsmetoder, hvor kvinderne i Newtons professionelle liv, taler ud om samarbejdet med ham foran såvel som bag kameraet.
Filmen indeholder interviews med prominente kvindelige ikoner som Charlotte Rampling, Grace Jones, Isabella Rossellini og Anna Wintour. Filmen skulle have haft verdenspremiere på Tribeca Film Festival i New York, som desværre blev aflyst.